En på opleveren!

Hvor skal jeg dog starte?!

Sidder på netcafé på Nørrebrogade og skriver disse linier… Jeg er i chok, paf og faktisk føler mig både magtløs og med så mange blandet følelser i mig, at jeg bliver simpelthen nød til at skrive! Mit arbejde som fotograf er ikke blot et arbejde, men en rigtig passion! Derfor er jeg mere involveret i foto, end bare gør det på min arbejdstid… Jeg er medlem af Downstairs fotoklub og der har vi spændende foredragsholder som besøger os i ny og næ… Det hele startede, da vi havde besøg af Ulrik Jantzen, som viste sine smukke billeder frem og dermed fik jeg bekendtskab til Intensiv Fotokursus som skulle afholdes i denne uge på Grundvig Højskole.

Jeg havde set rigtig meget frem til denne uge men havde ALDRIG NOGENSIND troede, at jeg skulle sidde her og have denne følelsesrush, adrealin, chok… Når jeg siger chok, mener jeg denne ubeskrivelig følelse af glæde, hvor man overskrider sine grænser med 200%, er fattig for ord og rig med billeder i sit kamera, som fortæller en historie! En historie af en almindelig dansker som jeg møder på min vej….

Opgaven var enkel og ret åben med en tema – Grænser. Grænser kan fortolkes på mange måder og da jeg stig ud af bussen på Nørrebroparken, havde jeg ingen idé, tanker eller et udgangspunkt – andet end ordet “grænser”. Egentlig havde jeg bare lyst til at finde en bænk, hvor jeg kunne sidde og slappe af, fordi rødvinen fra dagen før var stadig hård ved mig!

Imens jeg susede rundt på Nørrebrogade, er der en mand der spørger mig om jeg kunne undvære et par kroner… Det var en af de mænd jeg plejer går hurtig forbi med et meget kortfattet “nej” kommende ud af min mund! Men i dag var det anderledes. Jeg så muligheder og ville benytte mig af det. Vi faldt i snak og jeg fandt ud af at manden var fra området. Han havde alkohol problemer, siddet i fængsel, boede alene og så frem til at det blev fredag, hvor han fik penge. Vi gik lidt rundt i området, fik en øl og han ville vise mig det sted hvor han boede. På blot 20 minutter var jeg gået fra at være målløs, træt, søvnig til at jeg havde fundet en engangsvinkel og historie til mine billeder!

Vi fulgtes til hans støvet lejlighed op på 4.sal, sad på hans sofa hvor han fortsat med at fortælle hans historie… Jeg knipsede løs på hans et værelses lejlighed, med frygt, glæde og mit kamera. Det var grænseoverskridende men jeg var åbenbart ikke nåede hel til tops endnu! Da han var færdig med at fortælle og skålede med sit øl, spurgte han pludselig om vi skulle bolle! Der gik det op for mig, at jeg ren faktisk sad i en fremmed mands lejlighed med en telefon som ikke duede (havde glemt mit kode til sim-kortet), ingen vidste hvor jeg var og frygt for det værste!

Jeg takkede nej til tilbuddet og blev ved med at knipse et par billeder. Under stilheden, hører jeg ham pludselig at sige “Jeg kan godt tage tøjet af…”

Nu hvor jeg prøver at genfortælle min oplevelse føles det som en drøm – surrealistisk drøm jeg befandt mig i… Jeg havde hørt flere reportagefotografer sige, at deres linse er filteret til at adskille deres tilstand fra selve den situation de befinder sig i og det var en god værktøj for mig at bruge.

Pludselig havde jeg en blottet mand siddende på sin sofa med sin øl og smøg… Han forsøgte stadig et par gange om vi ikke skulle finde på noget men jeg var god til at dreje situationen og spørg ind til hans kone og børn som gjorde situationen mere afslappet.

Jeg havde ikke i mit fjerneste drøm havde forestillet mig at jeg skulle kastes ud i sådan en opgave som var grænseoverskridende på alle mulige måder! Jeg har altid været glad for at overskride mine egne grænser men i dag føltes det anderledes, bizart, frygtløs og ikke mindst en fed oplevelse! Før i dag havde jeg ikke lavet reportage billeder i mit fotokarierre men hvem ved det er måske starten af mit uendelig rejse som reportage fotograf…

Tak til folk bag om Intensiv Fotokursus som var med til at flytte mine grænser!

-Shøle